Mig og min baggrund

 

Jeg hedder Pernille Kjølholt, 36 år, selvlært billedkunster og idémager. 

Sømand

Efter studentereksamen i 2002, tog jeg direkte på skoleskibet Danmark og udlevede min stadig store passion og fascination for at sejle. Sidenhen har jeg sejlet med det norske fuldrigger skib, Christian Radich, og arbejdet som kvartermester på Skoleskibet Danmark.

Rejsefeber

Efter mit togt på skoleskibet som elev i 2002, bosatte jeg mig i Rom, hvor jeg bl.a arbejdede som guide på Colosseum, alt imens jeg studerede den fascinerende romerske kunst og historie. Herefter har jeg rejst i Australien, New Zealand, Sydamerika og Asien hvor jeg er blevet utrolig malerisk inspireret.

Jeg har desuden været ansat ved det danske kulturinstitut i Ungarn og på KUNSTEN i Ålborg, hvor jeg kuraterede kunstudstillinger. 

Jeg er pt. bosat på landet og arbejder som udstillingsansvarlig på oplevelsescentret Økolariet i Vejle.

Akademisk baggrund: Cand mag i Kunsthistorie og Oplevelsesøkonomi.  

Inspiration og proces

Når jeg maler, bliver jeg fanget af processen, og der er ikke andet at gøre end at følge denne proces.

Jeg eksperimenterer og udforsker i alle udformninger og materialer. Ofte blander jeg den abstrakte ekspressionistiske billedflade med popkunstens brug af tekst og forskellige trykformer.

The painting has a life of its own
--Jackson Pollock

Med farver, fantasi og eksperimenter skaber jeg fortællinger og fabuleringer når penslen rører lærredet. Her er et frirum, hvor ingen bestemmer penslens retning, kun mig selv om min proces.  

 

En flyvende, farverig frihed, hvor intet er forkert eller rigtigt. Jeg prøver at tilsætte farver, ligesom ord der skaber poesi, og ligesom akkorder, der skaber musik.

Farver, motiver og diverse materialer skaber sit eget liv og energi, hvor udtryk og oplevelse skabes i beskuerens fantasi

 

Pernille Kjølholt  | Tlf.: 20617107 | p_kjolholt@hotmail.com